Et klinisk syndrom karakteriseret ved et pludseligt fald i glomerulær filtrationshastighed, ofte til værdier på mindre end 1 til 2 ml pr. minut. Det er normalt forbundet med oliguri (urinvolumener på mindre end 400 ml pr. dag) og er altid forbundet med biokemiske konsekvenser af reduktionen i glomerulær filtrationshastighed, såsom en stigning i blodurinstofnitrogen (BUN) og serumkreatininkoncentrationer.